Bachelor i bioinformatik

Om uddannelsen

Som bioinformatiker har du en grundl忙ggende forst氓else for biologi og bruger matematik og computere til at analysere biologiske data.

Hvorfor l忙se bioinformatik?

Alt liv kan overs忙ttes til data i form af DNA-sekvenser og proteinstrukturer. Med computeren som dit vigtigste v忙rkt酶j l忙rer du at analysere og skabe mening ud fra disse data. Det g酶r dig i stand til at l酶se konkrete problemer inden for omr氓der som sundhed og medicin, f酶devarer, klima og milj酶 og kunstig intelligens.

Hvad kan jeg blive med bioinformatik?

Moderne bioteknologisk og medicinsk udvikling er afh忙ngig af folk, der kan analysere biologiske data. Som uddannet bioinformatiker har du en efterspurgt, h酶jteknologisk v忙rkt酶jskasse, som baner vejen til jobs i virksomheder og forskningsinstitutioner, der arbejder med fx bioteknologi, medicinfremstilling eller milj酶- og klimateknologi.

Adgangskrav og optagelse

For at s酶ge ind p氓 bioinformatik skal du opfylde det generelle adgangskrav:

Desuden skal du have best氓et disse fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
Samt en af f酶lgende muligheder:
  • Fysik B og Kemi B
  • Fysik B og Bioteknologi A
  • Kemi B og Geovidenskab A
  • Kemi B og Biologi A og Fysik C

础苍蝉酶驳苍颈苍驳蝉蹿谤颈蝉迟别谤

Ans酶gere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

鈥� Kvote 1: 5. juli kl. 12

鈥� Kvote 2: 15. marts kl. 12

Ans酶gere med yderligere dokumentation:

鈥� kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

L忙s mere om kvote 1L忙s mere om kvote 2

Optagelsestal bioinformatik 2025
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 90% / 10%
Ans酶gninger (heraf i kvote 2) Ans酶gningsfrist 5. juli (91)
Optagelsestal bioinformatik 2024
Adgangskvotient 6,9
Standby-kvotient Alle optaget, ledige pladser
Optagne 44
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 90% / 10%
Ans酶gninger (heraf i kvote 2) 209 (99)
Aldersgennemsnit 21,7
Juridisk k酶nsfordeling (cpr. - m/k) 41% / 59%

Undervisning og opbygning

Undervisningen foreg氓r som en blanding af forel忙sninger og 酶velser. I forel忙sningerne f氓r du pr忙senteret teori og den faglige baggrundsviden, mens du i 酶velserne tr忙ner, hvordan du bruger forskellige programmer og l酶ser praktiske opgaver.

Opbygning

I det f酶rste 氓r er der fokus p氓 at give dig en st忙rk basisviden indenfor biologi, matematik og datalogi. I hver af de fire undervisningsblokke har du har et biologisk og et matematisk/datalogisk kursus. Det forbereder dig p氓 de mere specialiserede kurser i bioinformatik p氓 andet 氓r, hvor du l忙rer om algoritmer og modeller i bioinformatik, machine learning og kunstig intelligens.

P氓 tredje 氓r er der mere fleksibilitet, b氓de med hensyn til fagligt fokus og til undervisningsformatet. Du f氓r mulighed for at v忙lge kurser inden for de fagomr氓der, du er mest begejstret for og p氓 den m氓de sammens忙tte din egen profil. Du kan ogs氓 lave projektarbejde i forskningsgrupper eller i industrien, eller du kan v忙lge at tage p氓 udlandsophold.颅

Uddannelsen ser s氓dan ud. Klik p氓 kursusnavnet for at se en n忙rmere beskrivelse af kursets indhold:

1. 氓r

Blok 1 Blok 2
Blok 3Blok 4

2. 氓r

Blok 1Blok 2
Blok 3Blok 4
Begr忙nset valgfrit kursusBegr忙nset valgfrit kursus

3. 氓r

Blok 1Blok 2
Begr忙nset valgfrit kursusBegr忙nset valgfrit kursus
Valgfrit kursusValgfrit kursus
Blok 3 Blok 4
Bachelorprojekt
Sygdomssystembiologi og Health Data Science

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan 忙ndre sig.

Begr忙nset valgfrie kurser

Du skal v忙lge begr忙nset valgfrie kurser fra listen herunder.

  • Projekt uden for kursusregi
  • Virksomhedsprojekt

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, m酶de nye mennesker, f氓 en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du t忙nke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsm忙ssig sammenh忙ng, mens du opbygger forst氓else for hverdagen p氓 en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? S氓 er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik m氓ske noget for dig.

Studieordning

叠别尘忙谤办: Uddannelsens studieordning er g忙ldende for det nuv忙rende studie氓r. En revideret studieordning for det kommende studie氓r f酶lger senere.

Bioinformatik p氓 K酶benhavns Universitet

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Pr酶v et uddannelsestjek og bliv klogere p氓, om du er klar til at l忙se bacheloruddannelsen i bioinformatik. Du kommer igennem 10 sp酶rgsm氓l om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

I de fleste bio- og sundhedsvidenskabelige jobs bliver bioinformatik mere og mere centralt, fordi m忙ngden af data 酶ges og st忙rkere computere giver mulighed for nye og bedre typer af dataanalyse. Bioinformatikuddannelsen kombinerer den biologiske forst氓else med evnen til at lave avanceret dataanalyse.

FAQ Karrieremuligheder

Som bioinformatiker har du mange jobmuligheder, fordi uddannelsen giver dig v忙rkt酶jer til at bygge modeller og analysere data i mange forskellige sammenh忙nge. Kombineret med en god forst氓else af biologi, biokemi og molekyl忙rbiologi giver uddannelsen dig det bedste udgangspunkt for at analysere komplekse biologiske datas忙t.

Som f忙rdiguddannet vil du kunne:

  • forst氓 biologiske problemstillinger
  • h氓ndtere og analysere store datas忙t
  • udvikle algoritmer til at analysere komplekse biologiske problemstillinger
  • drage konklusioner af analyserne og foresl氓 l酶sninger

L忙s mere om uddannelsens opbygning her

Med bacheloruddannelsen i bioinformatik f氓r du direkte adgang til:

Du kan ogs氓 s酶ge andre kandidatuddannelser, f.eks.:

Er du interesseret i bioteknologi, kan du blive en del af et team, der udvikler bioteknologiske produkter, fx vacciner, medicin, f酶devareprodukter eller enzymer. Du kan ogs氓 arbejde p氓 driftsforbedring ved at optimere den eksisterende produktion eller de processer, der indg氓r i produktionen.

Br忙nder du for sundhed, kan du arbejde for at forbedre forebyggelse, hurtig diagnostik og behandling af sygdomme. Du kan ogs氓 bygge redskaber til at f酶lge og unders酶ge sygdomme og deres udbredelse, fx kr忙ft eller nye epidemier.

Vil du gerne forbedre milj酶, klima og biodiversitet, kan du udvikle v忙rkt酶jer inden for opsporing af forurening, m氓ling og optimering af energiforbrug eller klimamodeller. Du kan ogs氓 unders酶ge status p氓 forskellige arters trivsel i naturen og arbejde p氓 at sikre biodiversiteten.

Vil du v忙re med til at udvikle oganvende kunstig intelligens kan du fokusere p氓 machine learning og informationsteknologi, som bruges overalt i vores samfund. Du kan v忙re med til at sikre, at robotter kan give den 酶nskede assistance og har sprogalgoritmer, som passer til vores kultur og behov.

Ja, det er der god mulighed for. Uddannelsen er opbygget med et st忙rkt fokus p氓 at l忙re dig at l酶se forskningsrelaterede problemstillinger.

Hvis du l忙ser videre p氓 kandidatuddannelsen i Bioinformatics, vil du komme til at lave et speciale, der er et rigtigt forskningsprojekt. En stor del af de f忙rdiguddannede kandidater i bioinformatik forts忙tter med tage en ph.d. enten p氓 K酶benhavns Universitet eller et andet sted i verden.

Forskere ans忙ttes i industrien, i offentlige erhverv eller p氓 universiteterne. Nogle starter endda deres egne firmaer enten p氓 fuld tid, eller samtidig med at de har en anden stilling.

Karrieremuligheder med Bioinformatik

Studieliv

N氓r du starter som studerende p氓 bioinformatik, bliver du en del af det levende milj酶 p氓 N酶rre Campus under K酶benhavns Universitet.

Du vil blive m酶dt af talrige sociale og faglige tilbud ved siden af studierne.

N酶rre Campus

Uddannelsen h酶rer hjemme p氓 N酶rre Campus, som ligger ved M忙rsk T氓rnet, K酶benhavns st酶rste og mest popul忙re park, F忙lledparken, og Panum p氓 Blegdamsvej. Her finder du b氓de naturvidenskabelige uddannelser og sundhedsvidenskabelige uddannelser. 

L忙s mere og se en film om N酶rre Campus

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her st氓r et hold af tutorer, der allerede g氓r p氓 din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en r忙kke sociale og l忙rerige aktiviteter for alle, s氓 du f氓r en tryg og god start p氓 din nye uddannelse.

F氓 indblik i, hvad der sker i din f酶rste tid p氓 studiet 鈥� og hvorn氓r du skal s忙tte kryds i kalenderen.

M酶d de studerende

Bes酶g os

Du kan bes酶ge uddannelsen i bioinformatik til 脜bent Hus i uge 9. Her kan du f氓 en forsmag p氓 uddannelsen og studiemilj酶et.

Kontakt vejledningen

Sp酶rgsm氓l om studievalg og optagelse

Vores studievejledere er klar til at hj忙lpe dig med dine sp酶rgsm氓l om f.eks.

  • ans酶gning og optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • adgangskrav
  • uddannelsernes faglige indhold og opbygning
  • studielivet
  • studievalg eller studietvivl
Kontakt studievejledningen

Du kan ogs氓 pr酶ve:

Her ligger uddannelsen

  • Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), N酶rre Campus, Universitetsparken 5, 2100 K酶benhavn 脴.

Sp酶rgsm氓l og svar om studiet

Studie氓ret er delt op i blokke:

  • Blok 1 og 2 i efter氓ret fra starten af september til slutningen af januar
  • Blok 3 og 4 i for氓ret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i for氓ret og efter氓ret er det ogs氓 muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

Hver blok best氓r af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil alts氓 have kortere kurser og g氓 til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afh忙ngigt af hvorn氓r p氓 ugen dine eksamener ligger, skal du b氓de bruge ugen til at

  • forberede dig til eksamen
  • deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen p氓 at

  • g氓 til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har best氓et
  • forberede dig til dine n忙ste kurser
  • deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
  • holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

Studie氓rets opbygning i blokke betyder, at du f氓r nyt skema op til 4 gange om 氓ret. Det skal de fleste nye studerende lige v忙nne sig til.

Dit skema 忙ndrer sig fra blok til blok og er afh忙ngig af, hvilken slags undervisning der er p氓 dine kurser.

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvorn氓r p氓 ugen din undervisning kommer til at ligge.

P氓 den m氓de kan du planl忙gge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, f酶r du f氓r dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke p氓 kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til h酶jre p氓 kursets side.

S氓dan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for f酶lgende tidspunkter:

  • Mandag kl. 8.00-12.00
  • Tirsdag kl. 13.00-18.00
  • Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge f酶r du starter p氓 uddannelsen, kan du se hvorn氓r og hvor forel忙sninger og 酶velser er placeret. Du kan se dit skema p氓 kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit WM真人-login, som du modtager, inden du starter p氓 uddannelsen.

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

  • forel忙sninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende fra forskellige uddannelser (op til 350 i f氓 kurser, dog ofte f忙rre)
  • 酶velsestimer i mindre hold p氓 25-40 studerende, hvor I diskuterer og l酶ser opgaver i grupper eller individuelt 鈥� for st酶rre forel忙sninger vil bioinformatikerne typisk har 酶velser sammen i 1-2 hold
  • undervisning p氓 mindre 酶velseshold, lidt ligesom klasseundervisning p氓 en ungdomsuddannelse
  • projektarbejde i en forskningsgruppe

L忙s om undervisningsformen p氓 de enkelte kurser ved at klikke p氓 kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

P氓 universitetet bliver der generelt ikke registreret frav忙r. P氓 de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

P氓 nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.

Du vil typisk have ca. 15 timers undervisning og 酶velser om ugen.

Du har enten to mindre kurser samtidig eller 茅t stort kursus per blok (et studie氓r best氓r af fire blokke).

Kurserne er bygget forskelligt op, s氓 din undervisningsuge kan b氓de best氓 af hele og halve undervisningsdage. Du kan ogs氓 opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du h酶re tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fort忙lle om

  • hvor meget undervisning de har
  • hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

Du skal regne med ca. 28 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.

Du planl忙gger selv din forberedelse

Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, n氓r du l忙ser p氓 universitetet.

Om du kommer til at bruge 28 timer p氓 forberedelse hver uge er sv忙rt at vide p氓 forh氓nd. M氓ske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest sp忙ndende eller har let ved. M氓ske har du brug for mere tid til kurser, du synes er sv忙re. 

N氓r eksamen n忙rmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du f氓r brug for at forberede dig for at v忙re kl忙dt bedst p氓 til undervisningen.

Din forberedelse kan fx best氓 i, at du

  • l酶ser opgaver
  • l忙ser undervisningsmateriale eller ser en videooptagelse af undervisningen
  • gennemg氓r slides fra forel忙sningerne
  • laver gruppearbejde
  • forbereder dig til programmerings酶velser

Du f氓r anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du l忙ser og forbereder dig til undervisningen. Der er alts氓 ikke lektier p氓 samme m氓de, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du f氓r dog typisk en liste over litteratur og 酶velser, der bliver gennemg氓et i l酶bet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan l忙se og 酶ve dig p氓.

P氓 nogle kurser er der krav til, at du fx best氓r et antal afleveringsopgaver i l酶bet af kurset for at kunne g氓 til eksamen.

M忙ngden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. P氓 nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du p氓 andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. L忙s om undervisningsformen p氓 de enkelte kurser ved at klikke p氓 kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

V忙r med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, n氓r de begynder p氓 uddannelsen. P氓 den m氓de har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen ogs氓 v忙lge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende v忙lger at forts忙tte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

  • forberede dig til undervisningen
  • vende din tvivl om det faglige stof
  • samarbejde omkring opgaver p氓 studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig ogs氓 et socialt tilh酶rsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du f氓r brug for 鈥� b氓de i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

Lignende uddannelser